Hans Schwendl

EmailPDFUdskriv

Helbredelsesberetning (Brev til Bruno Gröning)
Bergham, 26.5.1954
Afskrift (pdf)


Hans Schwendl
Bergham 15½
Post Miesbach, Obb.

Hr. Bruno Gröning
Grafrath v. München

Bergham, den 26. maj 1954

Der vil vel aldrig findes ord, der er tilstrækkelige til at udtrykke den store tak, jeg gerne vil sige Dem, kære hr. Gröning, men alligevel vil jeg gerne give en sammenfatning af, hvordan Deres guddommelige kraft har virket i min krop.

Siden begyndelsen af 1951 har jeg lidt af kraftigt hjertebesvær, med mange ubehagelige bivirkninger som voldsom åndenød, lægeligt konstateret 80 % gang- og ståhandicap osv. Jeg opsøgte forskellige læger, lå i foråret 1951 over ni uger på sygehus, men alle lægelige anstrengelser var resultatløse. Jeg lod mig undersøge af flere forskellige specialister. Men diagnosen lød hele tiden med et skuldertræk: ”Angina pectoris”.

Så vegeterede jeg gennem årene, til jeg i februar 1954 tilfældigt hørte, at De, hr. Gröning, kunne træffes i Murnau. Jeg havde virkelig den lykke personligt at træffe Dem den 19. februar 1954. Deres tilstedeværelse og Deres foredrag mærkede jeg allerede dengang tydeligt i min krop. Men da De den 13. marts besøgte mig personligt (hvordan skal jeg overhovedet takke Dem for det?), kom den store forandring, for hvilken der virkeligt ikke findes tilstrækkelige ord. De gav mig en så oplysende og rammende diagnose, som jeg aldrig tidligere har fået fra nogen side. De indgød mig så meget mod, at den allerede udslukte livskraft blev vakt til live i mig igen. Det gav den store omstilling i min krop. Mit åndedrætsbesvær, der ofte steg til det ubærlige (jeg måtte have 4-5 puder i sengen, og ofte for størstedelen tilbringe nætterne siddende i sengen), aftog allerede betragteligt ved Deres tilstedeværelse, hvad der blev fremkaldt af den overordentlige slimafsondring; det ubeskrivelige tryk i hjerteområdet aftog. Men 28. marts til 3. april kom min krops generaludrensning. Jeg kan ikke beskrive, hvad min krop har udskilt af urenheder. Reguleringen skete nøjagtigt, som De havde beskrevet det for mig den 13. marts. Det var vanskelige dage, men den store tro på Deres guddommelige hjælp har hjulpet mig over alt dette, og allerede en uge efter fik jeg en sådan lyst til at gå, ja, endda en hel strækning opad!! Til dette må jeg nævne, at det ikke tidligere var muligt for mig at gå 20 meter på plan vej. Jeg følte mig så fri for brystet, og mærkede igen nyt livsmod, som jeg jo allerede fuldkommen havde mistet.

Ja, kære gode hr. Gröning, Jeg finder virkelig ikke tilstrækkelige ord for takken, jeg gerne ville sige Dem for Deres guddommelige hjælp, men De ved jo alligevel, hvordan jeg er Dem taknemmelig af hele mit hjerte.

Jeg har kun det ene store ønske, at jeg meget snart må hilse på Dem igen, for jeg ved, at så også den sidste rest af alt ”ondt” – som De kalder det – vil forsvinde fra min krop. Og i dag vil jeg med et taknemmeligt hjerte ganske særligt anmode Dem om, at det bliver gjort muligt igen at kunne tale med Dem, for kun De, hr. Gröning, havde kraften til at løse mig fra min fuldkomne uarbejdsdygtighed, og har dermed skænket mig og min familie et nyt liv. Min kones tak er lige så stor som min.

Måtte Vorherre beskytte Dem, så De frit og uforstyrret kan give Deres store kraft til de mange helsesøgende, og dertil ønskes De alt godt.

Med den varmeste tak og hjerteligste hilsen!

Hans Schwendl, Bergham 15½, Post Miesbach, Oberbayern

 Kilde:
Arkiv Bruno Gröning Stiftelsen