Kronologisk oversigt over Bruno Grönings liv og værk
1906 – 1927
Bruno Gröning (oprindeligt Bruno Grönkowski) blev født den 31. maj 1906 i Danzig-Oliva. Han er det fjerde af syv børn af murer August Grönkowski og hans kone Margarethe. Familien bor til leje i et arbejderkvarter.
Allerede som lille barn bemærkede Gröning, at han havde en helbredende og beroligende indflydelse på mennesker og dyr. Hans forældre har ingen forståelse for disse evner, og derfor er forholdet til dem anstrengt.
Bruno Gröning gik i folkeskole og begyndte derefter en handelslære. På sin fars anmodning afbryder han sin læretid. Hans far ønsker, at Gröning skal lære et byggefag, så han begynder en læreplads som tømrer. Derefter starter han sin egen virksomhed og etablerer som 19-årig et bygge- og møbelsnedkeri.
1945
Bruno Gröning bliver taget til krigsfange i Rusland. Medfanger i interneringslejrene, der lider af vattersot, oplever helbredelse ved Grönings hjælp. Han bliver løsladt fra fangenskab og rejser til Vesttyskland.
I den hessiske by Haigerseelbach (Dillkreis) udfører han småjobs hos landmænd og tager en lejlighed i Dillenburg.
1949
I begyndelsen af året går Bruno Gröning fra sin kone.
Han opholder sig i Ruhrområdet. Ingeniør Helmut Hülsmann fra Herford i Westfalen informerer pressen om helbredende succeser med sin søn Dieter. Som følge heraf bliver navnet Gröning kendt i offentligheden. Syge mennesker fra hele Tyskland og udlandet rejser til Herford i håb om at blive helbredt. Bruno Gröning holder taler, hvori han opfordrer til tro på Gud og påpeger nødvendigheden af en kristen livsførelse. Under hans foredrag, men også i hans stille nærvær, sker der helbredelser.
Herfords øverste bydirektør Meister forbyder Bruno Gröning at udføre lægebehandlinger på grund af overtrædelse af Heilpraktikergesetz (lov om ikke-medicinske behandlere). Gröning forlader derefter Herford og giver sin kollega Egon Arthur Schmidt til opgave at stifte foreningen "Ring der Freunde Bruno Grönings".
Bruno Gröning rejser til Hamborg i håb om at kunne fortsætte sit helbredende arbejde der. Hamborgs borgmester forbyder ham dog at tale, så Gröning forlader byen igen.
Bladet "Revue" har til hensigt at få Bruno Grönings evner testet ved kliniske eksperimenter. Gröning indvilliger og tager til Heidelberg Universitetsklinikken med henblik på dette. Under videnskabelig ledelse af Marburg-psykologen og lægen Prof. Dr. H. G. Fischer lader han sine aktiviteter undersøge af en medicinsk kommission. Undersøgelserne fører til en rapport, der grundlæggende bekræfter, at der er sket en heling, men som anbefaler, at heling kun må finde sted under lægelig overvågning.
I Sydtyskland møder Bruno Gröning Leo Harwart, ejeren af et tidligere hestestutteri i nærheden af Rosenheim. Af taknemmelighed for helbredelsen af en slægtning stillede han sin "Trotterhof" til rådighed for Gröning som arbejdsplads. Da Bruno Grönings tilstedeværelse blev kendt gennem avisartikler, begyndte en masse travlhed på stedet, som varede i flere uger. Gang på gang er der helbredelser blandt de besøgende, også af sygdomme, der lægeligt er klassificeret som uhelbredelige. Sundhedsstyrelsen i Rosenheim mener imidlertid også, at Grönings aktiviteter er i strid med loven om ikke-medicinske behandlere. Bruno Gröning har derfor planer om at oprette behandlingscentre, hvor han med statslig tilladelse kan arbejde sammen med læger, og han ansøger i Bayern om tilladelse til at udøve lægevirksomhed i henhold til Heilpraktikergesetz. Han beder dem, der søger helbredelse, om ikke længere at besøge ham på Traberhof; så snart der er oprettet helbredelsescentre, vil han informere folk gennem medierne. Bruno Gröning holder nu foredrag i en lille kreds i Bad Wiessee.
Filminstruktøren Rolf Engler laver dokumentarfilmen "Gröning". Den har premiere i biograferne i München, Essen og Gelsenkirchen.
1950
Forretningsmanden Otto Meckelburg tilbyder sig Bruno Gröning som leder og stifter foreningen "Gemeinschaft zur Erforschung Gröning'scher Heilmetoder e.V.". Meckelburg bliver leder af foreningen og indgår en kontrakt med Gröning, hvorefter denne skal stille sig helt til rådighed for foreningen. Gröning holder foredrag i Wangerooge, Oldenburg, Mittenwald og Werlte i Emsland for mellem 30 og 120 personer ved arrangementer, som Meckelburg arrangerer på hoteller og restauranter. Meckelburg lover bl.a. - mod Grönings udtrykkelige vilje - Ruth Kuhfuß, der lider af dobbeltsidig lungetuberkulose, en helbredelse. Hun dør.
Det bayerske indenrigsministerium giver ikke tilladelse til at udøve lægevirksomhed i et sanatorium.
Bruno Gröning holder nu foredrag i den alternative behandler Eugen Enderlins praksis i München. Her møder han sin anden kone, Juliane (Josette) Dufossé. I begyndelsen blev hun hans sekretær. Der opstår et skænderi med Enderlin, og Gröning skiller sig foreløbig fra ham.
Sundhedsstyrelsen i München krævede, at Bruno Gröning straks skulle indstille sin kurative behandling. Gröning gik ud fra, at hans aktiviteter ikke udgjorde en kurativ behandling, men fortsatte med at holde foredrag i små kredse. Dette blev fulgt op af et strakspåbud fra Münchens distriktsdomstol for overtrædelse af Heilpraktikergesetz (lov om ikke-medicinske praktiserende læger). Gröning ankede kendelsen.
1952
Bruno Gröning holder foredrag hele året, først i Grafing hos Scheuerecker, med uregelmæssige mellemrum i Hameln og senere igen regelmæssigt hos Enderlin i Feldafing ved Starnberg-søen. I slutningen af året holder han foredrag i private hjem eller på restauranten "Aindorfer Hof" i München.
Oberlandesretten i München frifandt Bruno Gröning for anklagerne om fortsat overtrædelse af Heilpraktikergesetz. Den offentlige anklagemyndighed har appelleret denne dom. Gröning er imidlertid også blevet frikendt for anklagen om overtrædelse af Heilpraktikergesetz i anden instans ved landsretten i München.
1953
Bruno Gröning begynder igen at holde foredrag hos Enderlin, som besøges af ca. 30-50 personer. Samarbejdet med Enderlin mislykkes igen, og Gröning skiller sig endelig fra ham.
For at beskytte sit arbejde stiftede Gröning en forening, "Gröning-Bund", i Murnau-Seehausen. Der er dannet fællesskaber af tilhængere forskellige steder, som slutter sig til foreningen. Bestyrelsen består af følgende medlemmer: Rudolf Bachmann, Anny Freiin Ebner von Eschenbach, Bernhard Graf von Matuschka, Konstantin Weisser, Hermann Riedinger, Egon Arthur Schmidt og Graf von Zeppelin. Gröning selv bliver formand på livstid.
1956
Bruno Gröning holder foredrag, især i Sydtyskland, men også i Westfalen, Niedersachsen, Nordtyskland og Østrig.
Han rejser til Frankrig med Josette og besøger bl.a. pilgrimsstedet Lourdes i et par dage.
Sammen med sin kone og sin advokat Dr. Schwander rejser Bruno Gröning til Freiburg. På universitetsklinikken får han foretaget undersøgelser med henblik på en neurologisk ekspertudtalelse for at fastslå hans strafansvar.
1957
Bruno Gröning fortsætter sine foredragsturnéer i Tyskland, men også i Østrig og Norditalien.
Forberedelserne til retssagen om uautoriseret udøvelse af lægegerning og uagtsomt manddrab kostede Gröning meget tid. På trods af hans anstrengelser bliver han i første instans dømt til en bøde på 2.000 DM eller 100 dages fængsel ved en dom afsagt af den regionale appeldomstol i München for fortsat ulovlig udøvelse af lægegerning. Han blev frikendt for sigtelsen for uagtsomt manddrab.
Den øverste offentlige anklagemyndighed appellerer dommen. Appellen er rettet mod frifindelsen for anklagerne om ufrivilligt manddrab samt mod dommen for så vidt angår den påståede fortsatte overtrædelse af Heilpraktikergesetz.
1958
Bruno Gröning holder igen foredrag i hele Tyskland og Østrig. For at optage sin undervisning optager han sine foredrag og diskussioner med nære venner på bånd.
I anden instans ved den anden store straffesal ved landsretten i München II idømmes Gröning otte måneders fængsel og en bøde på 5.000 DM eller 50 dages fængsel for ufrivilligt manddrab og uautoriseret udøvelse af lægegerning. Fængselsstraffen er suspenderet. Gröning appellerer dommen til den bayerske højesteret.
Efter dommen rejser han til Frankrig i næsten to måneder.
Bruno Gröning beslutter at opløse "Gröning-Bund". Som efterfølgerorganisationer oprettes "Foreningen til fremme af det mental-spirituelle og naturlige livsgrundlag", først i Østrig og kort efter i Tyskland. Alexander Loy-Leute blev formand for den østrigske forening på livstid. Erich Pelz blev formand for foreningen i Tyskland i en periode på tolv år.
Bruno Gröning rejser endnu en gang til Frankrig. Han opholder sig hovedsageligt i Mimizan i Biscayabugten og på Côte d'Azur, tager til Lourdes i fire dage og til Spanien i en dag. Han vender tilbage til Tyskland via Schweiz.
I slutningen af året taber Bruno Gröning sig meget i vægt. En lægeven, Dr. Pierre Grobon fra Paris, tilskriver symptomerne til en alvorlig sygdom. Gröning lod sig derefter undersøge i Paris. Han blev diagnosticeret med fremskreden mavekræft. Selv om Dr. Grobon anbefaler øjeblikkelig operation, rejser Gröning tilbage til Tyskland i et par dage. Da Bruno Gröning ikke længere er i stand til at deltage personligt i vennegruppernes planlagte julefrokoster, optager han sin tale på bånd, mens han stadig er i Tyskland. Han rejser til Paris igen med sin kone for at blive opereret af Dr. Grobon. Lægen fraråder en hjemrejse til Tyskland og regner med, at Gröning snart vil dø. Bruno Gröning vender dog tilbage til Tyskland.
I Plochingen finder der møder sted mellem Gröning og hans nærmeste venner.